Glow Collection

er inspireret af skandinavernes forkærlighed for levende lys. Visionen bag Glow Collection er at folde mulighederne ud for at sprede hygge under lysets skær til enhver tid. Takket være ny patenteret LED-teknologi er Glow Collection så levende som et ægte stearinlys. Glow Collection kan anvendes i alle rum og udgør ingen risiko for brandfare.

Glow Collection er et designlys, der ved hjælp af patenteret LED-teknologi skaber et levende lysbillede med smukke reflektioner omkring sig. Utallige undersøgelser af ægte stearinlys er udført for at skabe en bevægende lyskilde så tro mod et ægte stearinlys som muligt.

Glow Collection tager LED-teknologi til et nyt niveau, og folder mulighederne maksimalt ud for anvendelse af hyggelys.
Vores lys adskiller sig fra andre LED lys på markedet ved at flammen er fastsiddende og lyskilden er indbygget under vokshuset. Derved reflekteres lyset op på flammen som gør at lyset bevæger sig naturligt og yndefuldt og er hermed ikke følsom over for vind eller træk. 

Glow Collection er miljøvenlig, afgiver ikke sod eller udgør risiko for brandfare.

”Skandinavien har altid haft en forkærlighed for lys. Det er indbegrebet af hygge. Ikke mindst i de kolde og mørke måneder har vi i generationer samlet os omkring lyskilder som bålet og petroleumslampen, og i de senere år stearinlyset.
Med Glow Collection forsøger vi at sprede hyggen yderligere ved at tilbyde et produkt, der går ind i alle sammenhænge –  fortæller grundlægger og administrerende direktør Jan Helmer Freij, der også er idéskaberen bag Glow Collection.
Jan Helmer Freij har i mange år arbejdet i designvirksomheder som Royal Copenhagen, Georg Jensen og Rosendahl Design Group, og har derfor årtiers erfaring fra designbranchen.
  
Lys i flere varianter
Glow Collection findes som 100% vokslys og som Design lys




Wax Collection indeholder tre forskellige højder vokslys i Pure white. Ivory og Rustic Ivory og kommer også i temafarver. Til jul kan Wax Collection fås i rød eller med stjerne- eller hjertemotiv. Lysene måler 13 cm, 19 cm eller 24 cm i højden og 8 cm i diameter. Vægen er hvid, og voksen af høj kvalitet har en tykkelse og farve præcis som ægte stearinlys. Wax Collection kommer også i andre varianter som kronelys, fyrfadslys og juletræslys.




Design Collection er udformet med en ydre casing i enten mat sort, varm rød, messing, kobber eller stål som alle er beskyttet mod oxidering og derfor ikke skal pudses. Glastoppen er i smuk mundblæst glas.
I basen sidder en ægte stearinlystop med en sort væge for at styrke gengivelsen af et levende lys. Design Collections varianter måler alle 13 cm i højden og 8 cm i diameter.  

Fjernstyr lyset
Begge kollektioner bruger 2 x AA batterier og kan fjernbetjenes med en remote control fra Glow Collection. Der er også en timerfunktion under alle lys, således at lysene kan indstilles til at tændes på et bestemt tidspunkt og være tændt i 5 timer, hvorefter de automatisk slukkes.